Kære venner.

I mandags blev det på et udvalgsmøde i Slagelse kommune besluttet, at vores udlejer skal fjerne vores populære og flotte terrasse. Det er vi rigtig kede af, eftersom den har været til stor glæde for vores gæster inklusiv os selv. Men vi giver ikke op så let. Vi vil derfor forsøge at få sagen taget op igen, og komme med vores grunde til, at den skal have lov til at bestå, og ikke ende i brændeovnen hos vores udlejer.

Vi vil derfor gerne høre din mening. Meninger som vi vil tage med i vores argumentation for at den skal have lov til at blive. Men inden du skriver løs så læs venligst nedenstående.

Læs også: Pub lader ulovlig terrasse stå

Vi opsummerer her historien kort fra vores side

DSC_4207

Terrassen stammer helt tilbage til 2002, hvor den blev lavet og godkendt til bygningen

Da vi i sommeren 2013 er på udkig efter et lokale i Slagelse midtby, har Fisketorvet 3 ikke vores store opmærksomhed. Men vi bliver mere overbevist. Blandt andet fordi der følger gode og attraktive muligheder for udeservering – heriblandt en flot træterrasse. Da vi kigger i sagsakterne fra 2002 hvor Cafe Radis åbnede, kan vi se, at der gives tilladelse til opsætning af den flotte terrasse. Vi mener at den tilladelse følger bygningen og ikke lejeren. Så derfor valgte vi at genopsætte den i foråret 2014. Men embedsfolkene i Slagelse Kommune mener desværre noget andet. De mener at tilladelsen var givet til den daværende lejer.

Læs også: Terrasse får lov til at stå – indtil 1. september

Men nu må vi så forsøge os med fornuften. Vores forretning er to tidligere lokaler slået sammen. Det betyder at det ene lokaler er over en 1 meter fra gadeplan. For at komme ind i dette lokale, som samtidig også er en nødudgang, skal der være en trappe. Den trappe vil fylde næsten samme afstand fra facaden og ud på gågaden, som vore nuværende terrasse gør.

Vi har ingen klager fra vores naboer vedrørende vores terrasse. Tværtimod så er alle glade for vores tilstedeværelse, fordi vi netop har skabt mere liv og trukket flere mennesker til den del af Slagelse Midtby.

Så hvem vil have gavn af, at vi ikke har vores terrasse?

Vi synes derfor er det fuldkommen galimatias at fjerne en terrasse, som ingen – og vi gentager ingen – har nogen indvendinger imod, bortset fra – desværre vores egen kommune.

Vi mener at fornuften burde sejre! – Hvad mener du om sagen; er der argumenter for at beholde den?

Deltag i debatten herunder
print

33 svar til Sagen om vores terrasse – Din mening

  • Lad nu for pokker den terrasse være, den er med til at skabe lidt liv og hygge på et ellers kedeligt sted..!! Den kan umuligt genere nogen andet end en gang paveskranker som absolut vil ha’det sidste ord… Sørgeligt Slagelse kommune, meget sørgeligt…….

    • det er da at gå i små sko, jeg mener ikke at den terrasse er til gene for nogen, tvært imod.
      Det er helt klart kun fordi der er enkelte borgere der har fået ondt i røven over, at det går upperhil godt.

  • Det vil være meget trist, hvis terrassen skulle væk – den pynter i bybilledet, fylder ikke meget mere end naboernes stole etc., og så er det bare et rigtigt godt til at sidde og slappe af med godt selskab! Jeg er sikker på, at der er klart flertal i Slagelse for at lade terrassen bestå – så jeg håber, at demokratiet sejrer!

  • Tankevækkende med den terrasse sag? Jeg skulle jo nok mene, at Slagelse Kommune burde bekymre sig om sager af en noget anden størrelsesorden. Lad dog den terrasse bestå, den skaber jo trods alt noget mere liv i et i forvejen temmelig trist Slagelseansk gadebillede. De eneste som kunne have indsigelser mod terrassens placering, er vel de flere hundrede trafikanter cyklister, knallerter samt billister som ugentlig ulovligt benytter Fisketorvet som hovedfærdselsåre – måske HER var en sag for Kommunen at gå mere helhjertet ind i. Håber Kommunen kommer til besindelse i denne banale sag.

  • jeg syntes at det bedste sted at sidder og drikker en guinness.

  • Terrassen gør det kun mere hyggeligt at gå igennem Slagelse midtby. Da det skaber charme når det ikke kun er kedelige facader man kikker på.
    The Upper hill er et træk plaster for mange i Slagelse på baggrund af den rolige og hyggelige atmosfære her iblandt terrassen. Hvor man kan sidde og nyde sin øl, selv på kølige aftener da der er varmelamper.

  • Nu må bureaukratiet da ophøre! Man skulle mene at kommunen bør have vigtigere ting at foretage sig.
    Det er hovedrystende at man ovenikøbet skal erstatte den pæne terrasse med en trappe, der skal fungere som nødudgang.
    Håber kommunen kommer til fornuft.

  • Selvfølgelig skal den blive stående! Den er hyggelig og til glæde for alle.
    Den generer ingen, kun tåbelige paragrafryttere. Vi skal ikke lade os tyrannisere af dem, men lade den sunde fornuft sejre!

  • Nu må det stoppe.
    Kan virkelig ikke se hvordan den terrasse kan skabe et problem for kommunen. Troede der var vigtigere ting at gå op i.
    Og samtidig er det da helt hen i vejret at tidligere lejer har kunne få tilladelse og nu kan nuværende ikke få, så giv dog den tilladelse til The Upper Hill som tidligere lejer kunne få, så vi der synes om at sidde og nyde en kold drink udenfor kan komme på terrassen på The Upper Hill.
    Det er sørgeligt at kommunen ikke har vigtigere ting at tage sig til.

    • At upper hill og den ret grimme terrasse er en del af en byplanlægning , er ok. Terrassen er en øjebæ der bare skal væk fra shweizerpladsen!

  • Har siddet på terrassen da det var radis og nu hvor det er the upperhill.. den er skøn og giver mulighed for at nyde midtbyen – væk fra Schweizerpladsen!
    men hvis det eneste problem er at lave en ny ansøgning og så kommunen giver tilladelse igen til ny lejer er det hvad der er – hvis de ikke vil er der noget uldent ved sagen!
    Man kan da håbe at de finder noget vigtigere og bekymre sig om når tilladelsen har været givet… især når de først gør det nu og ikke da den blev sat op.
    Den er uundværlig. . .

  • Selvfølgelig skal den blive stående! Den er hyggelig og til glæde for alle.

  • Den terrasse er med til at skabe endnu mere hyggelig stemning, så selvfølgelig skal den blive. Lad nu de mennesker som vil gøre noget godt for Slagelse, gøre noget godt!
    Det lugter langt væk af personlige interesser og emsige holdninger at man ikke har andet at give sig til.
    Slagelse er på vej i den rigtige retning hvad angår café-miljøer og hyggelig stemning i bymidten. Lad nu være med at ødelægge det med så hovedløs en beslutning.
    STRAM OP!

  • Denne terrasse som har vakt så megen omtale i medierne den sidste uges tid – Føler jeg vil være en falliterklæring at fjerne – For så har du tonsvis af rygere der står enten foran butikkerne eller foran kirken.

    Terrassen er i sommertiden en fryd for øjet – og der plejer at være fyldt med mennesker der hygger sig enormt på den soldækkede terrasse.

    Jeg håber for alt i verden at Upper Hill for lov at beholde denne – Og at kommunen indser at den hører til foran bygningen.

  • ikke for at tage side, mere for at give en alternative ide , kunne man gøre noget i baggård , sådan en hygge krog end den terrasse som ligge ud til en strøegade , vil give et uplift i mange retninger og måder, endda ny måder at skabe kunde tlfredshed på.
    jeg vil tro at der er muligheder når man tænker ude af sædvanlig boks.

    • Har kommunen virkelig ikke andet at tage sig til ? Den terrasse er guld værd for Upper Hill. Den er kommet for at blive ?

  • Syntes det er en latterlig beslutning, terrassen klæder bygningen og by billedet og genere jo ikke nogen.

  • Tænker bare.. Har der ikke altid været terrasse der, også da det hed kælderen ..
    Den klæder bygningen.
    Bevar den ?

  • Er det ikke bare slagelse kommune i en nøddeskal igen. De har ikke andet af tage sig af så nu er jeres tur

  • Det er ikke helt korrekt at kommunen giver tilladelse til den tidligere ejer af radis. I et brev fra 18 feb 2002 afviser man en permanent terrasse, men giver til gengæld tilladelse til en løsning hvor man har en permanent trappe med mulighed for etablering af mobile terrassesektioner i sommerperioden. Det hele kan læses på Weblager.dk
    Jeg synes nu man burde lade den stå, den er hyggelig og generer ikke nogen. 🙂

  • Selvfølgelig skal terassen bestå. Kun skrankepaverne kan have noget mod dette fristed. Kommer de ikke til fornuft, så må vi jo arrangere noget civil disobiedence.

  • Den er med til at give liv i by billede og skal selvfølgelig blive.

  • Korrekt at terrassen var en del af RADIS og logisk nok børe kunne være det nu. Yderst selvmodsigende adfærd fra kommunens side, når man gerne vil holde liv i centrum og samtidig spænder ben for jeres terrasse. Sidder der nogle konkurrerende café-ejere/restauratører på vigtige poster i Kommunen som gerne ser jeres forretning sat tilbage? Bare en tanke..

  • Nu er reglerne jo ens for alle i bybilledet. Så uden at lyde tvær må man som alle holde sig til reglerne om man kan li dem eller ej.
    Ellers bryder der bare et ravnerock løs hvis alle bare gør hvad de mener er rigtigt.
    Skal en ikke følge regel sættet. Så skal alle andre måske heller ikke?…

    • For det første er det helt fantastisk der er nogen der tager initiativ – Sådan!? Som jeg læser var det Café Radis -lejerne der fik tilladelse til, at påsætte terrassen og ikke ejendommens ejer. Det vil sige ikke en del af lejemålet. Da der ikke var opsat terrasse da initiativtagerne til The Upper Hill lejer sig ind i ejendommen på Fisketorvet, ser det lidt besynderligt ud, at man tror, at sådan en sætter vi bare op. Det gør man ikke bare! Alle skal vel søge, og udfylde ansøgning om, at etablere sig med diverse aktiviteter uden for sin forretning. Dette er absolut ikke for, at hælde malurt i bægeret, men helst en Guinness på en lovligt etableret terrasse. Jeg ved som mange andre, hvad der kan skabes af aktiviteter på netop dette hjørne af byen. Der har været restaurationsliv igennem rigtig mange år på netop dette sted. Siden Kælderen startede med en masse hyggelig udendørsservering, og ikke mindst rigtig meget musik har det været sted’et i den ende af byen der skabte liv og kunder til butikkerne. Alt dette skal forhåbentlig fortsætte fremover på fornuftig vis og på en for alle parter gennemtænkt lovlig løsning. Rigtig god sommer på Fisketorvet og på terrassen!☀️????

  • Som selvstændig erhversdrivende i Slagelse midtby, finder jeg det kun som et positivt supplement, at der er en variation og mangfoldighed i midtbyen.

    -ANNA K Nytorv 2

  • Det er underligt at man i erhvervsforeningerne gerne vil have mere liv i byen og så samtidig vælger at en terasse som tydeligvis ikke generer nogen skal væk. Hvorfor?? Er der bogen der har fået et svar på HVOROR at den ikke skal må være der? – Nå men hvis den skal væk vil jeg da sådan set gerne komme og hente den for et par tusind. ?

  • Hvis den er med til at skabe en hyggelig atmosfære i bymidten skulle den blive – det er altid rart at kunne sidde udenfor på en dejlig dag. Kan dog godt forstå irritation ved larm for genboerene.

  • Da det var kælderen var der også terrasse dog nede i gade højde

  • Synes det er en latterlig beslutning at fjerne terrassen, om den står der eller ej, så kan ambulancer ikke komme forbi.

  • Du godeste…!!!
    Jeg forstår på ingen måder kommunens tilgang omtalte terrasse.
    Hvis der foreligger en godkendelse fra 2002 til en terrasse på matriklen/kommunens område, så er det vel underordnet hvem der hhv. er ejer eller lejer. En tilladelse gælder vel i almindelighed til den igen inddrages med fornuftig begrundelse. Her lyder det hele lidt skingert fra kommunen. Det virker som om at man har overset sin udstedelse til opsætning af terrassen, da man har udformet brandvej og placering af en lysstander. Det virker som tåget bureaukrati. Terrassen er da som udgangspunkt en pryd for bybilledet, og for gæsterne et sted hvor røgen kan indtages i hyggelige omgivelser.
    Det virker fuldstændigt åndsvagt at den skal væk. Hvad er det næste? At blomsterkasserne på gesimsen også skal væk, fordi de drypper i regnvejr?

    Det er en ommer!

  • Man må indse at den er ulovlig opført !!! Alle andre forretninger kunne herefter også bare begynde at udvide efter for godt befindende, det holder ikke

  • Forstår ikke kommunen, om I har servering i gadeplan eller en meter oppe kan vel være ligegyldigt. Ved brug af terrasse kommer gæsterne ikke til at ‘brede’ sig ud på fortovsarealet, så det må da være en fordel.





Vi afholder ølsmagninger for grupper på 10 eller flere - På alle niveauer og til alle lejligheder..

Eksempel ved min. 10 pers: kun 175 kr. Pr. Person

  • Smagning af 6 forsk. øl
  • Lækre hjemmelavede snacks
  • Professionel fortælling om øllet
 

Kontakt os og hør mere